tirsdag den 24. juni 2008

Langtid siden sidst

Det er ikke meget jeg har fået lagt ud på bloggen her det sidste stykke tid, emn den har stået på scarlansfeber her hjemme. Rasmus startede sidste tirsdag med at få lidt udslet på kinderne oppe hos hans dagplejemor, først troede jeg at det var hans eksem, men snart var han fuld af røde prikke over hele hans lille krop. Så os afsted til læge, som også først tænkte børneeksem, indtil hun så hans rødprikkede mave, så han blev podet og jo minsandten, den var positiv. Heldigvis er det jo nemt at behandle, så vi fik pencillin og så var det bare at vente, til han måtte komme i dagpleje igen. Fredag ringede de så fra Børnehaven. Nu var det galt med Anders, det havde jeg nu også regnet med, han havde ikke haft det, så ham fik pencilin og så vente til weekenden var ovre, så måtte han nemlig komme i børnehave igen.
Nu lyder det som om jeg kun tænker på at få dem passet, det skal ikke forstås sådan, men når de ikke er specielt syge af det og har svært ved at få tiden til at gå, man inviterer jo ikke legekammerater eller går på legepladsen, når man ved at de smitter, så Rasmus var rigtig glad i går da han blev afleveret hos Heidi (dagplejemor), hun fik en stor knuser og han strålede som en lille sol, da han så hende, vil lige indskyde, at han er utrolig glad for hende og det er vi andre også. Anders fik jo bare en forlænget weekend, og var lidt sløj fredag, så han har ikke haft problemer med at få tiden til at gå..

Midt i alt sygdommen, fik jeg lige lavet et par kort. Farverne er noget anderledes end dem jeg plejer at brug, men forandring fryder, også kunne jeg lige få brugt nogle af mine hækledeblomster. Motiver er fra Magnolia og nogle, som jeg har fået af Zandra, Teksten er fra Kort og Godt (Unikhobby), som jeg har klipper over, det står oprindeligt efter hinanden. Og så har Thomas tabt en tand mere, jeg har ham mistankt for at smuglæse her på bloggen (han kan ikke læse endnu) for han havde første rokket den meget løs, for derefter at at stille sig ud foran spejlet og rykke i den indtil han fik de ud. Hvis du ikke ved hvad jeg mener, så kig på Netti's kommntar da han tabte den 1. tand.

Også lige et far søn billede. Thomas skulle være stærk mand i cirkuset i børnehaven og selvfølgelig havde han stærkmands skæg. Hans kommentar til det var: Se mor det er ligesom far, så det måtte lige foreviges, da de sad foran det stor spejl og sammenlignede skæg.
Tak fordi du kiggede forbi og en god dag til alle.

6 kommentarer:

Netti sagde ...

hihi ups...men flot ser han da ud.
Sikke da en omgang i har været igennem. Nu kan det da bare gå fremad.
Det er nogle rigtig søde kort du har lavet og farverne er jeg vild med.

Betina Olesen sagde ...

Øvvvv.... det er altid træls med unger der er syge.... og endnu værre er det altså når de keder sig samtidig med....lol...

Søde kort du har lavet, lige mine farver....og så har du hæklede blomster på....super....er selv vilde med dem..

Hygge fra Betina

Pia sagde ...

super søde kort i lækre farver og ser rigtig sødt ud med den hæklede blomst, hvem der bare kunne hækle

Heidi sagde ...

så sød med mangel på tænder :o) Jeg syntes det er den sidste gang de ser rigtig "små" ud :o)

Hvor øv med sygdom puha ja det kan være en hård omgang at komme igennem og især det med at man er inde for de 4 vægge

Super flotte kort - er vilde med dine stempler :o)

Jette/Thanni sagde ...

Jepz det er rigtig træls med syge unger - men godt de hurtigt kunne komme i dagpleje og børnehave igen ;)
Og nogen fine kort du har lavet, de hæklede blomster er rigtig søde .)

Gnyllen sagde ...

Sikke en omgang puha, men rigtig flotte kort.
Jeg skriver lige til alle blogs jeg lige kender da jeg har fået tegnet Amalie til meget billige penge og det er virklig flot. Du kan prøve at se på min blog. Jeg regner med at scrappe et LO med det på.